Velkommen til Fiskeklubben HSLF. Deltag i fælles fisketure, hyggelige klubaftener hver torsdag og lån vores både til dine eventyr. Mød andre passionerede lystfiskere og del glæden ved fiskeriet!

Generalforsamling 2025
Der indkaldes hermed til generalforsamling i HSLF torsdag d. 27. februar kl. 18.00 i klubhuset. Der vil blive serveret en let anretning.
Dagsorden for generalforsamling i HSLF d. 27/2 2025
- Valg af dirigent og referent
- Formandens beretning
- Regnskab 2024 0g budget 2025
- Indkomne forslag
- Vedtægtsændringer fra GOS og bestyrelsen (se vedlagte dokument)
- Bestyrelsen indstiller, at juniorkontingentet per 2025 øges til 500kr. pga. øget udgifter til Hove Fiskepark.
- Forslag fra Peter Madsen: ”Den nye bestyrelse bedes bringe balance i regnskabet i indeværende år”.
- Valg
På valg er følgende:
Næstformand: Rasmus Jensen genopstiller
Kasserer: Jan Bowie genopstiller ikke
Bestyrelsesmedlem for aktiviteter: Peter Jakobsen genopstiller ikke
Bestyrelsesmedlem for faciliteter: Claus Lorenzen træder ud af bestyrelsen og der skal derfor vælges en ny.
Ekstra bestyrelsesmedlem: Et ekstra bestyrelsesmedlem skal kun vælges, hvis vedtægtsændringerne under punkt 4.a godkendes.
Suppleant:
Revisor:
Revisor suppleant:
- Klubkonkurrencen
- Vinderne af 2024 konkurrencen kåres
- Info og 2025 konkurrencen
- Evt: Information om ny hjemmeside og HSLF–flyer
Fluebinding i klubben i januar og februar.
Der er ikke noget federe end at fange en fisk på en hjemmebundet flue!
Vil du også opleve den følelse, eller er du allerede en garvet fluebinder? Så kig forbi klubben tirsdag aften kl. 19.00 i januar og februar.
I år tilbyder vi ikke et decideret kursus, men vi står altid klar med gode råd og vejledning. Klubben har et bredt udvalg af bindeværktøj og materialer, så der er ingen undskyldning for ikke at komme forbi. Bind et par fluer til din næste fisketur, eller nyd en hyggelig aften med ligesindede.
Som altid er der kaffe på kanden, og kagen? Den sørger vi for i fællesskab gennem en turnus. Men pas på – fluebinding kan være stærkt vanedannende!
Vi glæder os til at se både nye og gamle ansigter ved fluestikket – øvede som nybegyndere.
Med venlig hilsen
Rasmus og Bjørn

